Beskyttet beskæftigelse på Hylke Ridecenter

Vi tilbyder meningsfuld beskæftigelse til voksne i naturskønne omgivelser med Hylke Ridecenter som ramme. 

Der er mange daglige arbejdsopgaver og aktiviteter i forbindelse med at passe hestene samt vedligeholde ejendommen og arealerne omkring.

Meningsfulde opgaver
Dyrene skal passes, lukkes på fold, rides og trænes. Ridehusene og ridebanerne skal harves og vandes. Staldene skal vedligeholdes, hegnet skal repareres, der skal slåes græs og vandes og traileren med skrald skal tømmes på lossepladsen.

Derudover tilrettelægges aktiviteter såsom ridning, hundetræning, madlavning, ture ud af huset eller andet som tilpasses den enkelte borgers ønsker, interesse og formåen.   

 
Der er mange daglige arbejdsopgaver og aktiviteter.

Der er mange daglige arbejdsopgaver og aktiviteter.

 

Pædagogisk baggrund
De ansatte på centret har en uddannelsesbaggrund, der tager udgangspunkt i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser. Der er også ansat medarbejdere med anden faglig/erfaringsmæssig baggrund, der gør, at vi har en bred faglig medarbejdergruppe, der kan støtte, behandle og se borgeren, der hvor vedkommende er.

Helhedsorienteret
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og ressourceorienteret tilgang til borgerne, der er afpasset den enkeltes særlige behov og interesser. Vi har fokus på borgerens ressourcer, hvor formålet er at se muligheder fremfor begrænsninger. Vi møder borgeren der, hvor de er, i forhold til deres udfordringer, både fysisk og psykisk. 

Grundtakster – fra:

  • 1 dag om ugen 4.500,- pr. måned.

  • 2 dage om ugen 8.500,- pr. måned.

  • 3 dage om ugen 12.000,- pr. måned.

  • 4 dage om ugen 15.000,- pr. måned.

  • 5 dage om ugen 17.500,- pr. måned.